Et oplagt eksempel på automatisering af et grafisk workflow er håndteringen af en POS-kampagne. En sådan består ofte af skilte og plakater i mange forskellige størrelser lige fra postkort til store billboards og af print på mange forskellige materialer. Vi har hos Rezorz set stor gevinst, i at anvende en automatiseret løsning, til netop denne type problemstillinger.
Ofte er det de samme elementer, som går igen men til vidt forskellig brug hvad angår materialer, opløsning, kvalitet, farverum etc.
Med et gennemtænkt automatiseret workflow, opbygget i et sammenspil mellem Enfocus Switch og Enfocus PitStop, kan elementerne kopieres og tilpasses de forskellige anvendelser, billeder og grafik genanvendes til forskellige sprogversioner, skilte og plakater produceres i forskellige størrelser, folier klargøres til udskæring og mange andre funktioner.
Manuelle arbejdsgange til ovennævnte er meget tidskrævende, men ofte ønsker man netop at reducere den tid der går fra grundmaterialet er færdigt og til filerne er produktionsklare. I et manuelt workflow betyder det tidspres med deraf følgende risiko for menneskelige fejl. I det automatiserede flow skal forudsætningerne blot defineres korrekt én gang og efterfølgende bliver produktionen altid ensartet, fejlfri og hurtig.
Automatiseringen kan føres videre end til selve produktionen af materialet. Når først data om kampagnen er tilgængelig kan der automatisk produceres f.eks. pakkelister, følgesedler, stregkoder, labels til pakker og rør med grafisk repræsentation af indholdet kombineret med oplysninger om antal, destination og meget andet. Alt dette er muligt ved en videreudvikling, hvor blandt andet EasyCatalog kan bruges til at opsætte kataloger af en produktion.
Muligheder for ændring i filer ved hjælp af samarbejdet mellem Enfocus Switch og Adobe Illustrator eller Adobe Photoshop, giver også mulighed for redigering af filer, i forhold til bestemte parametre, såsom størrelse, farver eller lignende.
Hvis du har et eksisterende projekt, eller ønsker hjælp til at få et sådanne system op at køre, så kontakt os endeligt.
Kontakt Rezorz og hør hvordan du bruger XML i Excel, og hvordan din arbejdsgang kan blive gjort lettere at arbejde med flere forskellige datasæt.