Flersproget katalogproduktion

Stringent flersproget katalogproduktion siden 2013

FROM DENMARK TO THE WORLD

BoConcept er en international dansk detailmøbelkæde. Mærket findes i 65 lande over hele verden med mere end 300 salgsenheder. BoConcept’s marketingafdeling er ansvarlig for produktion af marketingmateriale: Kataloger, brochurer og butiksmaterialer – på flere sprog.

En kompliceret og ressourcetung proces, især når tiden er kort.

Udfordringen

Hvert år udgiver BoConcept et katalog på 164 sider på over 15 sprog. Produktionen af dette katalog krævede et verdensomspændende team af kolleger, underleverandører og oversættere. Tidligere ville fremstilling af dette årlige katalog gå hånd i hånd med store mængder e-mails og mange korrekturgange = mange manuelle processer med muligheder for fejl – altså en tidskrævende proces.

BoConcept søgte efter en løsning, der kunne kunne give brugeren direkte adgang til at rette i kataloget, f.eks. tekststørrelse eller grafisk stil, men samtidig en begrænset brugerflade, hvor kun udvalgte tekster osv. er tilgængelige for brugeren, og andre igen er åbne for koordinatorerne. “Vi ønsker os et gennemført brand udadtil”… og en “stram” arbejdsgang ville bestemt være en fordel, lød det. Med andre ord: Brugeren skulle kunne rette alt relevant indhold i et katalog (altså online), uden at kunne ødelægge designet.

Hvordan løste vi dette problem?

I 2013 implementerede vi vores online Adobe InDesign-editor: Rezorzonline. Dette tillod endda at relativt uerfarne InDesign-brugere let kunne redigere kataloget fra enhver browser.

Bonus: Brugere kan lave kommentarer, der sikrer strømlinet kommunikation, ét sted. Derudover implementerede vi et fleksibelt arbejdsflow som gjorde at alle brugere kunne få adgang til og læse dokumentet, men ikke alle kunne redigere det. Dette resulterer i at kataloget er konsistent på alle sprog. 

Nu, på vej mod 2020 bruger BoConcept stadig dette værktøj til hovedkataloget og alle deres butiksmaterialer på 18 sprog, flere gange årligt.

Struktureret data siden 2013

Det viste sig hurtigt at BoConcept er en virksomhed der virkelig har styr på sine data, og jeg kan ikke understrege kraftigt nok hvor meget det er nøglen til succes i enhver form for automatisering. Vi integrerede EasyCatalog-databaseplugin’et i Rezorzonline. Dette plugin håndterer opdatering og bygning af katalogversioner til BoConcept, og holder styr på de .xml filer der findes for hvert sprog (softtekst, shoptekst, priser, varebeskrivelse etc.) – stadigvæk alt sammen online i browseren. Det er intet mindre end imponerende!

Kort sagt inkluderer løsningen:
  • Online redigering af indesign-dokumenter (eller indd. book) fra enhver browser
  • Online integreret brug af datakilder .xml, .xls, .csv
  • Begrænsninger, der sikrer et konsistent brand og katalog
  • Brugerne kan indsætte kommentarer i hele dokumentet
 

OBS! Rezorzonline understøtter InDesign Book-funktionen, så brugere kan arbejde samtidigt på forskellige sektioner i kataloget. Det er tidsbesparende!

Workflow

Hver bruger har sin egen TODO-liste der håndteres af workflow-motoren, som muliggør samspillet mellem koordinator og proofer, og i sidste ende Rezorz som håndterer de færdige godkendte kataloger, og hjælper dem videre i nye workflow’s ifm. fremstillingen af tryk pdf’er og online interaktive pdf versioner af katalogerne.

Fordelene for BoConcept:
  • Reduceret produktions- og korrekturtid
  • Arbejdsgange der involverer alle interessenter uden at det bliver for besværligt
  • Opdelte tasks for hver indesign side, hvilket giver mulighed for hurtig produktion
  • Automatisering af katalogversioner vha. kloning, sådan at sprogversionens indhold ændres ved “simpel” indlæsning af nye .xml’er for hvert sprog. Voila!
  • Rekord-hurtig produktion af tryk- og interaktive pdf’er, hvilket betyder at selv store ændringer lige op til deadline, ikke forsinker trykprocessen og leveringen. 

HVORDAN KOMMER
DU I GANG?

Kontakt os for at høre mere om, hvordan Rezorzonline kan bruges i jeres organisation – enten som selvstændigt produkt – eller i tæt integration med workflows der sparer endnu mere af din tid i dagligdagen.