Trykklar PDF

Sådan fremstiller og afleverer du en trykklar PDF til Rezorz

Din trykklare PDF kan i princippet fremstilles i det program du ønsker, men der er en række ting, der skal være overholdt og det gør du lettest fra en program beregnet til grafisk produktion, som f.eks. Adobe InDesign.

Før du sender en PDF til trykning, bør du sikre dig følgende:

  • Dokumentet skal være forsynet med skæremærker.
  • Lav PDFen med enkeltsider. Altså ikke som opslag
  • Hvis der er billeder eller grafik, som går helt til kant, skal der lægges 3 mm til beskæring. Det betyder i praksis, at elementerne skal strække sig 3 mm ud over  dokumentets endelige størrelse.
  • Opløsningen på billederne bør optimalt være på 300 ppi. Til mindre krævende opgaver vil 200 ppi ofte være tilstrækkeligt.
  • Sørg for at alle fonte er indlejrede (embedded) i PDFen
  • Sort tekst skal kun indeholde farven sort og altså ikke være i RGB, flere CMYK-farver eller registerfarve.
  • Hvis du vælger at bevare billederne i RGB, bør du benytte ICC-profilen AdobeRGB.
  • Hvis du vælger at konvertere billeder til CMYK bør du benytte profilen CoatedFOGRA39 til tryk på bestrøget papir og profilen PSO Uncoated 12647 til ubestrøget papir.

Du kan benytte formularen her til at sende din PDF til Rezorz.