DTP

Godt forarbejde betaler sig

Selvom vi ynder at automatisere så meget som muligt, så hopper tingene jo ikke op på papiret af sig selv. Det kræver korrekt grafisk forarbejde at komme godt i mål. Hos Rezorz er vi lidt nørdede. Vi er nemlig helt pjattede med at sørge for, at alle de små faldgruber undgås. Farveprofiler, beskæring, opløsning, lagstyring o.m.a.

Alt, hvad der kan gøres smartere, bedre og måske endda billigere, skal gøres. Vi arbejder ud fra filosofien om, at tingene skal gøres rigtigt – første gang. Det betyder ikke, at vi ikke laver korrekturarbejde – for det gør vi gerne – det betyder først og fremmest, at vi benytter os af paragraph- og characterstyles, lige procenttal og ‘pæne’ decimaler, når vi placerer objekter i dokumenterne.

Med andre ord – vi rentegner. Kreativitet og grundighed i grafikerens forarbejde kan ikke automatiseres – det kræver stadigvæk en dygtig grafiker, og dem er vi flere af på holdet. 

Er det grafiske forarbejde ikke udført korrekt vil det afsløres i automatiseringen til slut i processen. Så ses det om det virkelig var en dygtig grafiker der sad med opgaven. Vi stiller høje krav til os selv og vores kunder, for at fejle i forberedelsen er som at forberede fejl.